Men kendelsen efterlader også et problem, som er vigtigt for forskere mere generelt: På en række af vores øvrige klagepunkter tager Pressenævnet ikke stilling, fordi nævnet ikke kan afgøre videnskabelige og statistiske spørgsmål.
Vi har derfor skrevet en længere artikel om både det, Pressenævnet kritiserede, og de områder, hvor vi fortsat mener, at kendelsen efterlader forskere meget sårbare over for mediers valg af kilder og vinkling.
Vi håber, det kan bidrage til en bredere diskussion om, hvordan forskere er stillet, når faglig uenighed bliver til en mediesag.